•  
Share this page:

06 January 2012

KNUD E. HANSEN giver sammen med to partnere et bud på fremtidens grønne og super fleksible containerfeeder

Artikel fra Søfart af Søren L. Hviid

Fremtidens containerfeederskib har en optimeret bunkerudnyttelse og dermed en langt mindre miljøpåvirkning end eksisterende feederskibe. Det har en stærkt reduceret brug af ballastvand, et langt bedre slow steamingpotentiale og er superfleksibelt i forhold til servicefart. Disse og flere andre features er en realitet i et nyt containerfeederskibsdesign fra KNUD E. HANSEN.

Den rådgivende skibsingeniørvirksomhed har givet buddet på fremtidens containerfeederskib i samarbejde ABB og Maersk Broker. ABB har bidraget med et indgående kendskab til maritime strømog automationsteknologier. Sideløbende har Maersk Broker det kommercielle overblik over containermarkedet og besidder samtidigt det professionelle brokernetværk, der er nødvendigt, når fremtidsvisionen skal omsættes i firm nybygningsordrer til visionære redere.

Mekanisk og elektrisk

På bundlinjen vil et 2.000 TEU feederskib efter de Mekanisk og elektrisk På bundlinjen vil et 2.000 TEU feederskib efter designkonceptet give en bunkerbesparelse på 15 til 25 pct. sammenlignet med et skib med samme kapacitet i dag.

For at nå dertil benyttes et komplekst kombineret dieselmekanisk og dieselelektrisk fremdriftsanlæg. Propellerdelen består dermed dels af en elektrisk drevet kontraroterende ABB Azipod og dels at en direkte dieselmekanisk drevet fast hovedpropeller. Outputfordelingen mellem de to propeller-enheder er 65/35 pct.

Med minoriteten af outputtet via den traditionelle dieselmekaniske del, er skibets hovedmotor væsentligt mindre end normalt for et feederskib i 2.000 TEU-størrelsen. Ydermere kan der anvendes en langt mindre propellerdiameter. Den mindre propellere giver så den oplagte fordel, at propellerakslen kan placeres lavere i skibet, hvorved konceptskibet behøver langt mindre ballastvand i ballast.

Ved en servicefart på 18 knob leverer hovedmotoren via en akselgenerator den fulde driftsstrøm til Azipod’en, skibets hoteldel samt et almindeligt load af reefercontainere. Skal konceptskibet eksempelvis sejle 21 knob og/eller have et ekstra stort antal reefercontainere om bord, kan en eller flere af de tre gensets kobles ind.

Omvendt kan skibet sejle 13 knob alene på Azipod’en med hovedmotoren lukket helt ned, men med strøm fra alle tre gensets koblet ind samtidigt. For at sikre denne redundans og ”save return to port” ved havari eller en eventuel brand, er hjælpemotorer og hovedmotor adskilt i to separate maskinrum.

Related Pages

Bangkok-Max Container Feeder
  • Vessel name: Novel 2000 TEU Container Feeder Vessel
Read more
Novel 2000 TEU Container Feeder Vessel. BANGKOK-MAX – Sets new standards!
Read more
X
Sign up for our newsletter