A Naval Architect Crosses His Tracks - En skibsingeniør krydser sit spor

Tuesday, February 14, 2017

A Naval Architect Crosses His Tracks - En skibsingeniør krydser sit spor

Article fra Søfart

It is not unusual that a Naval Architect is employed by Knud E. Hansen. It is probably not so unusual for a Canadian to finds its way to a maritime career in a red-white framework. But it is unusual when the above factors are repeated for the third time for the same person. But that is exactly the case for Michael Sears, who recently started on his third rotation in the ship design company Knud E. Hansen in Elsinore. This time, however promoted to Project Manager and Senior Naval Achitect. 

Michael 'Mike' Sears has ended up in Elsinore after an upbringing and education way over on the west side of Canada. In Vancouver. But it was not interest in ship shape and strength profiles which started his maritime career. It was fishing. Here he earned his money before he started to study in British Columbia. As mate/fishing/machine man he worked on individual contracts for various skippers/fish shipping companies over a 10-year period from 1987 to 1996, where he switched gears to study at the University of British Columbia (among others, he studied mechanical engineering and nuclear physics).

And how and why does Michael P. Sears looked up in Denmark - as a naval architect? 

- It was in connection with an internship actually. I primarily studied to become a naval architect - and it was in this field, I had to find a good internships. The trip to Denmark was perhaps a coincidence. It was toward the end of my studies, where I had been several places including Houston, USA. But I got the opportunity to come to Denmark and Knud E. Hansen, and it was just very exciting for a young Canadian man with the desire to experience and learn. And I definitely got both, during my first stay at the company. A very instructive time. 

But I had to return to Canada to finish the studies. And then I worked briefly at a few companies after my graduation in Canada. I kept contact with Knud E. Hansen, so in 2001 I returned to the company. And I worked there until 2013. My focus was at the time very much about what is in naval architecture called structure. That is the ship's strength as a physical entity. With a focus on welds and so on. 

Then you wanted to go home and try Canada again - or what? 

- It was not that long,but yes. I took a leave and got the opportunity to help with a project at a naval architect firm Robert Allan Ltd. for a period. It was at a period contract for the development of a new research vessel for the Canadian Coast Guard - Offshore Fisheries. There I was hired to work as chief structural engineer on the project. One can say that it was a bit like returning to my starting point in the fishery. But I returned to Knud E. Hansen.

Søfart .MPS. En Skibdsingeniør Krydser Sit Spor

Det er ikke usædvanligt at en skibsingeniør bliver ansat hos Knud E. Hansen. Det er vel heller ikke så usædvanligt, at en canadier finder vej til en maritim karriere i rød-hvide rammer. Men det er usædvanligt når ovenstående faktorer gentager sig for tredje gang for samme person. Men det er præcist, hvad tilfældet er for Michael Sears, der nyligt startede på sin tredje turnus hos skibsingeniørfirmaet Knud E. Hansen i Helsingør. Denne gang dog ophøjet en kende. Til Project Manager og Senior Naval Achitect.

Michael ’Mike’ Sears er havnet i Helsingør efter en opvækst og uddannelse helt ovre på den vestlige side af Canada. I Vancouver. Men det var ikke interessen for skibes former og styrkeprofiler, der startede han maritime karriere. Det var fiskeriet. Her tjente han sine penge og slog sine folder, før han startede på studiet i British Columbia. Som styrmand / fisker / maskinmand arbejdede han på individuelle kontrakter for diverse skippere / fiskerederier over en 10-årig periode fra 1987 til 1996, hvor han skiftede gear til studier på University of British Columbia (bl.a. studerede han maskinteknik og atomfysik).

Og hvordan og hvorfor dukker Michael P. Sears så op i Danmark - som skibsingeniør?

– Det var i forbindelse med et praktikophold faktisk. Jeg læste jo altså primært til skibsingeniør - og det var inde for det område, jeg skulle finde gode praktikpladser. Turen til Danmark var måske lidt en tilfældighed. Det var mod slutningen af mit studieforløb, hvor jeg også havde været omkring bl.a. Houston i USA. Men jeg fik muligheden for at komme til Danmark og Knud E. Hansen, Og det var bare meget spændende for en ung canadisk mand med lyst til at opleve og lære. Og jeg fik absolut begge dele opfyldt under mit første ophold hos firmaet. En meget lærerig tid.

Men jeg skulle hjem til Canada for at gøre studiet helt færdigt, så det gjorde jeg. Og så arbejdede jeg ret kortvarigt i et par firmaer efter eksamen i Canada. Men jeg havde kontakten til Knud E. Hansen, så i 2001 kom jeg tilbage til firmaet som fast ansat. Og der arbejdede jeg frem til 2013. Mit fokusområde var på den tid meget omkring det, man i skibsingeniørsprog kalder struktur. Det vil sige skibets styrke som fysisk enhed. Med fokus på svejsninger og så videre.

Men så skulle du også lige hjem og prøve Canada af igen - eller hvad?

– Det var nu ikke så længe. Men ja. Det var en slags orlov, hvor jeg skulle over at bidrage med et projekt hos skibsingeniørfirmaet Robert Allan Ltd. i en periode. Det var på en periodekontrakt i forbindelse med udviklingen af et nyt forskningsskib for Canadian Coast Guard - Offshore Fisheries. Der var jeg hyret ind til at arbejde som ledende strukturingeniør på projektet. Man kan jo sige, at det var lidt som at vende tilbage til mit udgangspunkt i fiskeriet. Men jeg vendte altså tilbage igen til Knud E. Hansen.

– Ligeledes var jeg tilbage i 2009 et halvt års tid hos A.P. Møller - Mærsk i forbindelse med deres ’Maersk Pelegrino’-projekt (på det tidspunkt det største og dyreste Mærsk-skibsprojekt til dato. Red.), hvor de skulle ombygge den tidligere VLCC’er ’Maersk Nova’ til en FPSO-enhed (Floating Production and Stowage Offload vessel). Et meget specielt projekt, der var meget udfordrende at deltage i.

Og så blev det til endnu mere Mærsk senere?

– Netop. Jeg har været omkring A. P. Møller - Mærsk af to omgange. Senest hos Maersk Drilling mellem 2013 og 2016, hvor jeg igen arbejdede med offshoreenheder. Men denne gang med nybygninger. En meget spændende periode, hvor der var en hel del rejser på agendaen til Korea og Singapore, hvor selskabet har fået bygget sine enheder. Jeg var involveret på nybygningssiden af verdens største og mest avancerede jack-up rigge af XLE-klassen - ’Maersk Intrepid’, ’Maersk Interceptor’, ’Maersk Integrator’ og ’Maersk Invicible’. Samt ombygning / opgradering af den lidt ældre ’Maersk Inspirer’.

– Det er ikke kun en udfordring at arbejde med den slags inden for sit eget felt, men en fascinerende proces, hvor alt skal falde på plads som et kæmpe stort puslespil. Der er så mange brikker, der skal falde rigtigt på plads for at føre sådanne projekter igennem. Og det kræver stor disciplin at gennemføre for alle parter. Det var meget inspirerende at deltage i.

Og nu er rejsen så begyndt igen med tredje stop hos Knud E. Hansen?

– Præcis. Men opgaverne er anderledes nu. Mere udbredt, kan man sige. Bl.a. mod general arrangements og et større perspektiv på opgaverne. Det er den vej, mit nye job hos Knud E. Hansen peger hen imod som Project Manager. Vi arbejder bl.a. på Ro/Ro-projekter, og det er jo noget ganske andet end f.eks. offshore-enheder. Men det er ikke det afgørende for mig, hvad en enhed skal bruges til. Det er designprocessen og arbejdet frem mod færdiggørelsen, der er i spil her.

– Og så er det for mig også vigtigt at pointere, at man ikke er alene om et projekt. Man kan godt sidde og arbejde individuelt med et emne. Men det er sammen med sine kollegaer, sine klienter og samarbejdspartnere i øvrigt, man får tingene til at lykkes. Og jeg kan lide udfordringen med at skulle have overskud til at have større overblik og kunne bruge sine erfaringer i en bredere sammenhæng. Det ser jeg frem til.