Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, function '_wp_footnotes_kses_init' not found or invalid function name in /var/www/knudehansen.com/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 307
 Nye skibe skal hjælpe Danmark med at manifestere sin magt i Arktis | KNUD E. HANSEN
  •  
Share this page:

Valgmøde hos skibsdesigner Knud E. Hansen i Helsingør fokuserede på Danmarks maritime tilstedeværelse i Arktis. Politikerne var enige om én ting: Både den militære og civile skibstrafik vil stige kraftigt omkring Grønland, og Danmark får brug for både forskningsskibe og flådefartøjer til at manifestere sig overfor stormagterne flere skibe for at markere sin tilstedeværelse

Den indledende del af debatten handlede om, hvilken maritim strategi en kommende regering bør anlægge i forhold til ét af de få globale brændpunkter, hvor Danmark spiller en af hovedrollerne: Arktis.

Politikerne var forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Radikale Venstres forsvarsordfører, Martin Lidegaard, som i parentes bemærket også er tidligere udenrigsminister.

Claus Hjorth Frederiksen gjorde det klart, skibstrafikken omkring Grønland i de seneste år er blevet et større og større fokusområde for Danmark.

Forsvarsministeren påpegede, at antallet af ikke-registrerede skibe i farvandene omkring Grønland har nået et sådan omfang, at Danmark sidste år opsendte en satellit, der skal sikre, at Danmark også kan overvåge de skibe, der ikke nødvendigvis har tændt for deres transponder, når de nærmer sig Rigsfællesskabets farvande.

Ikke naive

– Det gør vi naturligvis, fordi vi ikke er naive. Selv om vi har et godt samarbejde med russerne – f.eks. om search and rescue aktiviteter er vi godt klar over, at der foregår ting og sager omkring Arktis, og at stormagterne i stigende grad forsøger at manifestere deres magt i Arktis, sagde Claus Hjorth Frederiksen.

Forsvarsministeren understregede, at hvis man som nation ikke manifesterer sin tilstedeværelse, bliver man ikke taget alvorligt i Arktis. Det vidner stormagternes bevægelser i Arktis om.

– Vi ved også, at kineserne har planer om at sende skibe til Arktis for at patruljere selv om Kina slet ikke grænser op til Arktis. Derfor siger det også sig selv, at vi fra dansk side får et stigende behov for at vise, at vi er massivt til stede i Arktis. Og her spiller både Søværnets flådefartøjer samt statens øvrige skibe en nøglerolle.

– Russerne opbygger flådebaser langs deres nordkyst, tæt på Arktis, og også herfra vil de sende flådefartøjer ud i de sejlruter, der gradvist åbner sig, når isen trækker sig tilbage.

Vil kontrollere

Claus Hjort Frederiksen understregede, at Danmark ikke har nogen interesse i at gøre Arktis til et højspændingsområde. Men han påpegede, at skibstrafikken bliver mere og mere overvåget.

– Vi har bemærket, at russerne forsøger at kontrollere skibstrafikken så meget som muligt, f.eks. ved at pålægge den civile skibstrafik lodspligt i farvandene nord for Rusland. , forklarede Claus Hjort Frederiksen.

 

Overholder spilleregler

Som repræsentant for at traditionelt antimilitaristisk parti var Martin Lidegaard, næppe overraskende, noget mere opsat på at nedtone de militaristiske signaler end sin politiske modpart.

– Vi ønsker alle afspænding i Arktis, og det er værd at bemærke, at hidtil har de fleste lande overholdt spillereglerne. På den ene side skal russerne vide, at vi holder øje med dem, men vi skal heller ikke provokere Rusland unødigt, forklarede Martin Lidegaard.

Den tidligere udenrigsminister understregede, at for en lille nation som Danmark er der andre måder at håndhæve sin maritime tilstedeværelse på end ved at sende et større antal flådefartøjer i fast rutefart ad de arktiske sejlruter.

 

Forskningsskibe

– Jeg ville mene, at vi også bør satse på den maritime oprustning andre steder end de rent militære. Vi kunne f.eks. opruste på forskning og miljøberedskab, sagde Martin Lidegaard.

 

– Både når det gælder kortlægning af naturressourcer og klimaforskning er Danmark med helt fremme i forreste række. Vi skal måske overveje at opruste vores arktiske forskning, da det er en måde at håndhæve sin suverænitet uden at provokere unødigt. Jeg kunne sagtens forestille mig, at Danmark opbyggede en større flåde af moderne arktiske forskningsskibe, der kunne vise Danmarks tilstedeværelse, og samtidig være et element, der kunne invitere til samarbejde om forskning og klima mellem de arktiske nationer. Det ville være et stærkt signal at sende.

Martin Lidegaard mener samtidig, at det danske beredskab i Arktis skal øges.

– Det er bydende nødvendigt, at vi får etableret et bedre miljøberedskab omkring Grønland og at landene kan få stablet et samarbejde på benene om dette område. Fremtidens sejlruter kommer til at gå tæt forbi grønlandsk territorium, så der bliver brug for planer for, hvordan vi kan arbejde sammen, hvis det går galt, sagde Martin Lidegaard.

Søfart, Nicolai Østergaard

X
Sign up for our newsletter