Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, function '_wp_footnotes_kses_init' not found or invalid function name in /var/www/knudehansen.com/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 307
 Dansk designet og sejl-assisteret for de rige | KNUD E. HANSEN
  •  
Share this page:

Stadig flere krydstogtinteresserede velhavere søger mod mindre skibe for mere unikke oplevelser. Knud E. Hansen har designet sådan et skib, der også er sejl-assisteret og dermed mere klimavenligt. Det 110 meter lange skib kan rumme 100 gæster.

Det kommende skib skal ifølge Knud E. Hansen tiltrække de kunder, “der foretrækker en mere intim krydstogtsoplevelse, når de besøger destinationer, der ikke kan tilgås af større skibe”.

“Den høje ende af markedet foretrækker mindre skibe, hvor passagerne kan slippe for de menneskemængder, der typisk findes hos de større krydstogtselskaber. Dertil kommer, at den moderate længde og mindre dybdegang gør det muligt for dette skib at gå ind i mindre havne, væk fra turistmasserne i de travlere havne,” skriver Knud E. Hansen.

Udstyret med sejl understøtter luksusskibet også den stigende efterspørgsel for mere klimavenlig sejlads.

Skibet bliver udstyret med 46 kahytter og to luksus kahytter. Alle har selvfølgelig havudsigt og flere af dem også balkoner.
Der er plads til jetski, dykkerudstyr m.m. og mulighed for at betragte livet i havet gennem vinduer under vandlinjen. Og selvfølgelig er der restaurant, bar, biblioteker m.v. på de øvre dæk.

Det samlede sejlareal på skibet er 1910 kvadratmeter og sejlene er computerstyrede og designet til at skabe ekstra fremdrift selv i lettere vind.
Sammen med de fire dieselelektriske motorer er skibet i stand til at holde en fart på 15 knob under de fleste forhold. Aktive stabilisatorer sørger for, at skibet højst krænger 6 grader, når sejlene er sat.
Det skal jo nødig gå ud over komforten for de – må man formode – velhavende passagerer.

Artikel fra MARITIMEDANMARK

Related news

110 m. Adventure Wind Cruise Vessel
Read more
Knud E. Hansen præsenterer krydstogtskib med sejl
Read more
X
Sign up for our newsletter