Imaani ilisimatusarnermi umiarsuit amerlanerusut – Nunat arlallit massakkorpiaq nalunaarput umiarsuarnik imaani ilisimatusaatinik nutaaliaalluinnartunik pisaarnialerlutik, tamakkualu ilagaat Kalaallit Nunaat, Sverige, Savalimmiut Danmarkilu. Australiami aappaagu umiarsuit ilisimatusaatit sikunik aserorterutit nunarsuarmi annersaat pigineqalissaaq, taassumalu Sikuiuitsumi Kujallermi ilisimatuut sullisissavai. Helsingørimi umiarsuarnik ilusilersuinermik ingerlatsivik Knud E. Hansen DTU-p  imaani ilisimatusarnermi umiarsuassaanut nutaaliaalluinnartumut, polarkodimut ilaasumut. najoqqutassaq ineriartortissimavaa. Imaani ilisimatusarnermi umiarsuaq imarpikkoortaataavoq 65 meterinik  takissusilik. Umiarsuup nutaap pilersaarutit malillugit DTU-mi Aquap umiarsuaa imaani ilisimatusaat »Dana« taarsissavaa, taannalu qanittukkut atorunnaarsikkiartuaarneqalissaaq.

Flere lande barsler lige nu med nye topmoderne havforskningsskibe herunder Grønland, Sverige, Færøerne og Danmark. I Australien får man næste år leveret verdens største isbrydende forskningsskib, der skal servicere forskere på Antarktis. Skibsdesignvirksomheden Knud E. Hansen i Helsingør har udviklet konceptet for DTU’s nye topmoderne havforskningsskib, der er omfattet af polarkoden. Der er tale om et oceangående havforskningsskib med en længde på 65 meter. Det nye skib skal efter planen erstatte DTU’s Aquas  havforskningsskib »Dana«, der skal udfases inden for kort tid.

Processen med udvikling af designet tog for alvor fat sommeren 2018. – DTU Aqua har gennem nogle år forberedt processen og arbejdet på de indledende ideer til et nyt forskningsskib. Og sidste år blev vi så bedt om et gennemarbejdet projektstudie, som gik i detaljen med udstyret i forhold til omkostningerne herunder også driften. Det blev til et ret kompliceret studie, som på den ene side går ud på at optimere skibet til sejlads i is, og samtidig lever op til de strengeste videnskabelige krav i forhold til udsendelse af støj under vandet, siger forretningsudvikler Rasmus Nygaard fra Knud E. Hansen, og henviser til de hydro-akustiske målinger, som skibet skal kunne lave.

Flere skibe kan supplere hinanden

DTU Aqua er bestemt ikke det eneste forskningsinstitut, der er i gang med at få designet og bygget nye havforskningsskibe. En række europæiske lande, herunder også Sverige, Norge og Færøerne er i gang med at opruste på det forskningsmæssige område. For DTU Aqua har det været vigtigt at finde en niche, der gør det nye skib attraktivt i det internationale samarbejde med andre forskningsinstitutioner.

– DTU Aqua er gået efter et havforskningsskib, der skal kunne operere i isfyldt farvand. Selvom der ikke er tale om en isbryder, så er skibets skrog så stærkt og designet efter PC6 – polarkode B, der betyder, at det kan sejle i det isfyldte bælte, hvor andre skibe må vende om. Samtidig er skibet designet for opnå minimal støjudledning og optimale linjer for gennemførelse af hydro-akustiske målinger.

Ifølge Rasmus Nygaard vil det nye skib formentlig fint supplere Naturinstituttets kommende havforskningsskib på en række områder.
– Der vil være mange oplagte opgaver, hvor skibene kan supplere hinanden. Dertil er man også i gang med at færdiggøre et lidt mindre havforskningsskib hos Havstovan på Færøerne. Det synes umiddelbart oplagt, at de tre skibe tilsammen vil kunne udgøre en stærk enhed indenfor Rigsfællesskabet i forhold til kommende havundersøgelser i Nordatlanten og Grønland. Som vi ser det nu, så øges fokus på Arktis. Og der vil være behov for at manifestere en civil og forskningsmæssig tilstedeværelse.

Skibet vurderes at komme til at koste 340 millioner kroner inklusiv projektomkostninger og levering af skibet, som DTU Aqua nu skal i gang med at finde finansiering til.

Klimaforskning og geopolitik

Dennis Lisbjerg er sektionsleder for maritim service på DTU Aqua, der er opdragsgiver til det kommende forskningsskib. – Vi har længe vist, at der var en udløbsdato på vores forskningsskib Dana, og har derfor været i dialog med både Udenrigsministeriet og Forskningsministeriet om finansiering af et nyt skib. DTU er parat til selv at bidrage til finansieringen, og dertil planlægger vi også at søge nogle fonde. Vi har indtil videre haft en positiv dialog med ministerierne, og håber at den kommende regering vil tage stafetten op, så vi kan få truffet en beslutning hen over sensommeren. Vi har hårdt brug for at komme i gang med at bygge skibet, så vi får sikret en glidende overgang fra det gamle skib til det nye. Danmark har en forpligtelse til at monitorere fi skebestande for at bevare rettighederne til fi skekvoter, så derfor er Udenrigsministeriet opsat på, at vi har et skib, der kan varetage denne opgave.  I Forskningsministeriet handler det om forskningsmulighederne ombord på skibet. Hvor bedre viden om de arktiske områders biologi, geologi og hydrografi m.m. kan bidrage til klimaforskningen. Geopolitisk har det arktiske område stor bevågenhed, og større aktivitet forventes efterhånden, som havisdækket bliver mindre. Ifølge Dennis Lisbjerg vil de kommende forskningsskibe supplere hinanden godt. – Skibene bygges lidt forskelligt, og har forskellige styrker. DTU’s forskningsskib vil få den højeste isklasse af de nye skibe, og vil kunne arbejde i meget isfyldte farvande i modsætning til de andre nye skibe.

Artikel af Trine Juncher Jørgensen