Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, function '_wp_footnotes_kses_init' not found or invalid function name in /var/www/knudehansen.com/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 307
 KNUD E. HANSEN SIDDER TUNGT PÅ MEGA RO/RO MARKEDET | KNUD E. HANSEN
  •  
Share this page:

Artikel fra Maritime Danmark

Med leverede tegninger til 27 mega ro/ro nybygninger har det danske skibsdesignfirma Knud E. Hansen godt styr på et marked, der de kommende år vil udvikle sig yderligere, i takt med at mange – ikke mindst græske – redere skal i gang med at udskifte deres aldrende flåder. Oveni kommer en hel del ombygninger af allerede eksisterende tonnage.

”De 27 mega ro/ro bygninger vi indtil nu har tegnet, svarer i praksis til samtlige skibe af denne type og størrelse i verden”, siger Finn Wollersen, adm. direktør i Knud E. Hansen. ”Vi designer alle typer af skibe, men har en særlig styrkeposition indenfor ro/ro og ro/pax segmentet, hvor vi har vundet flere priser. Men vi er også meget aktive indenfor f.eks. offshore og markedet for ekspeditionskrydstogtskibe”, siger Finn Wollersen. Knud E. Hansen er grundlagt i 1937, som det formentlig første uafhængige skibsdesignfirma i verden. Indtil dato har firmaet, der har hovedkvarter i en smuk gammel ejendom centralt i Helsingør, designet mere end 750 nye skibe, hvortil kommer godt 350 ombygninger. Ud over hovedsædet i Helsingør har Knud E. Hansen, der fortsat bærer grundlæggerens navn, kontorer i Danmark, Færøerne, USA, Canada, Storbritannien, Spanien, Grækenland og Australien. Medarbejderantallet har passeret 100, sammenbragt fra mere end 20 lande verden over – alle med en passion for at udvikle og designe stadigt bedre skibe.

FORSKELLIGE FASER

”Vi starter typisk med et samarbejde med rederen, der beder os om at udvikle et koncept og tegninger, så de kan kontakte nogle værfter for at få en pris”, forklarer Finn Wollersen. ”Når rederen har shortlistet en række værfter, udvikler vi typisk et kontraktdesign, så man præcist ved, hvad kontrakten indeholder”. ”Derefter skifter vi ’side’, og begynder at udarbejde en class approval package for værftet – det vi kalder et basic design”, siger Wollersen.

FOKUS PÅ RO/RO MARKEDET

Mest omtale herhjemme de seneste år har en ordre på nu seks mega ro/ro færger til DFDS skabt. Skibene bygges på Nanjing Jinling Shipyard i Kina. ”Jinling skibene er i øjeblikket de største ro/ro skibe på verdenshavene. Fire ud af serien på seks skibe er leveret, og de to sidste er på vej”, siger Finn Wollersen. Inden længe overgås DFDS-skibene dog af to isklassede ro-ro skibe designet af Knud E. Hansen for Wallenius. Herudover står Finnlines til at modtage tre hybrid ro-ro’s, ligeledes designet af Knud E. Hansen. Skibene, der ventes at blive leveret fra 2021, har en længde på 238 meter, en bredde på 34 meter og opfylder isklasse 1A Super. De rummer hver 5.800 lane metres. I kraft af en stor batteripakke er skibene i stand til at operere på el ved havneanløb. Dertil kommer dyser, der blæser luftbobler ud under skroget, hvilket reducerer modstanden gennem vandet og dermed brændstofforbruget. I tegnestuen arbejdes der med endnu flere ro/ro projekter, men dem taler man ikke om endnu. Som selvstændigt skibsdesignfirma er diskretion et must.

OMBYGNINGER

Ud over de mange nybygninger forventes det også, at den nye klasse af mega ro-ro skibe vil kaste en del ombygningsprojekter af sig. ”For en 5-10 år siden blev rigtig mange ro-ro skibe forlænget, og det kommer vi nok til at se igen nu”, vurderer Finn Wollersen. ”Redere der i dag har ro-ro skibe lidt mindre end DFDS og Wallenius-skibene, kan gennem en ombygning/forlængelse hurtigt få skibe, der på kapacitet kan konkurrere med de nye mega skibe. Hvis man bestiller et nyt mega skib i dag, varer det 3-4 år før det bliver leveret. Vælger man derimod at forlænge sit skib, kan det ske i løbet af måske halvandet år. Så har man stadig et ældre skib, men nu i mega-størrelse”.

NUYINA

Et andet spændende projekt er en ny antarktisk isbryder, Nuyina, designet for den australske regering. Det 10.751 tons store skib bliver den vigtigste livline til Australiens tre antarktiske forskningsstationer, og den subantarktiske station på Macquarie Island. Skibet er 160 meter langt og 25,6 meter bredt. Nuyina vil efter planerne foretage sin jomfrurejse til Antarktis i 2020-21. Som en spin-off på ordren skal Knud E. Hansen nu også designe en amerikansk isbryder.

HVAC

Som et supplement til kerneforretningen stiftede Knud E. Hansen for et par år siden et nyt selvstændigt selskab, HVACON Marine Systems, som er specialiseret i design af varme, ventilation og aircondition systemer til det maritime marked. Ud over store forventninger til netop denne del af markedet, skete udskillelsen i erkendelse af, at Knud E. Hansen – trods 30 års erfaring på dette område – ikke var synlige nok på markedet. HVAC-systemer til krydstogtskibe er et stort fokusområde. ”Vi kan spare op til 25 procent energi ombord på et krydstogtskib, hvilket er en meget stor besparelse”, siger Claes Fog Bølge, CEO, HVACON Marine Systems.

Relaterede artikler

ARSV Icebreaker Antarctic Supply and Research Vessel
  • Vessel type: Arctic
  • Vessel name: Nuyina
  • Project number: 13006
Read more
6700 LM RoRo Vessel for DFDS being built at Jinling Ship yard
Read more
Mega Ro-Ro in action
Read more
New generation of RoRo vessels to raise the bar in environmental friendly transport
Read more
New LNG-powered RoRo Vessels for Wallenius-SOL Designed by KNUD E. HANSEN
Read more
Tender and Basic Design of Hybrid RoRo
  • Vessel type: RoRo
  • Vessel name: 5800 LM Finnlines Hybrid RoRo
  • Project number: 19017
Read more
Finnlines invests in the highest passenger comfort – two environmentally friendly Superstar 5,100 lm ro-pax vessels ordered
Read more
KNUD E. HANSEN behind design of RoPax for Finnlines Superstar Class - ordered at CMI Jinling Weihai
Read more
Knud E. Hansen to Design Ice-Class Hybrid RoRo Vessels for Finnlines
Read more
New Green RoRo Vessels for Finnlines – designed by KNUD E. HANSEN
Read more
Icebreaker for the Australian Antarctic Division
Read more
80-m ice class Ro-Pax ferry MV Veteran
Read more
Cruise Ship Designed For The Ice
Read more

Download artikel

KNUD E. HANSEN sidder tungt på mega RoRo markedet

Download PDF
X
Sign up for our newsletter