Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, function '_wp_footnotes_kses_init' not found or invalid function name in /var/www/knudehansen.com/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 307
 Svært at skaffe dygtig arbejdskraft | KNUD E. HANSEN
  •  
Share this page:

Til valgmøde i den internationale skibsdesignvirksomhed i Helsingør, Knud. E. Hansen, med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, Venstre, og finans- og forsvarsordfører Martin Lidegaard, radikal.

Knud E. Hansen, det internationale skibdesignfirma på Claessensvej i Helsingør, kæmper konstant med at få kvalificeret arbejdskraft. I dag er der omkring 100 ansatte, fordelt på 20 forskellige nationaliteter. Og i dag ville firmaet kun være halv størrelse, hvis det ikke havde været muligt at skaffe skibs-designere fra udlandet. Regler og bureaukrati er ude af trit med globale projekter i dag. Den kvalificerede arbejdskraft er meget svær for os at få fat i på grund disse regler og den politik, der føres. Især kan det være svært at få udenlandske medarbejderes familier med hertil. Det er så vigtigt for os at kunne tiltrække arbejdskraft, og det problem er der flere aspekter i. Det er meget svært helt generelt at få dygtige, veluddannede mennesker her til landet. Og når jeg selv får børnebørn, står jeg i samme situation. De kommer desværre ikke til at bo her i landet.

Den maritime sektor

Finn Wollesen, direktør i Knud E. Hansen, rettede kritikken mod den nuværende regerings indvandrerlovgivning, da virksomheden mandag havde inviteret til valgmøde for det maritime Danmark i firmadomicilet i Helsingør. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, Venstre og finans- og forsvarsordfører, tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, radikal, begge opstillet i Nordsjællands stor-kreds til folketingsvalget den 5. juni, var inviteret.

Mødets overordnede spørgsmål til debat var ”Hvordan vil den kommende regering støtte og sikre, at den maritime sektor i Danmark fortsat vil kunne udvikle sig som toneangivende global spiller”?

Knowhow eller braindrain

De tre emner var shipping og sikkerhed i Arktis, grønne teknologier ombord og braindrain eller knowhow til Danmark.

Knud E. Hansen har designet skibe siden 1937. Over 750 skibe er blevet bygget efter firmaets design. Men der er langt fra værftsindustriens guldalder i sidste årtusind til den højteknologiske maritime sektor i dag, hvor skibsfarten står overfor teknologiske kvantespring omkring brugen af grønne teknologier, automatisering og global samhandel.

Vi har mange store udenlandske kunder og i forbindelse med vores projekter har vi en eller flere perioder, hvor disse kunder skal være i Danmark. Vi har for eksempel fem kinesere siddende her, fordi rederen skal have nogle ting til at hænge sammen i starten af projektet. Men disse mennesker har svært ved at komme ind i Danmark, til trods for, at der er tale om et kundeforhold, hvor de køber en vare af os, fortalte direktør Finn Wollesen.

Ifølge firmaet skal udenlandske kunder, der opholder sig i Helsingør, eller det øvrige land, i en kort periode for at følge et købt projekt, søge om opholds- og arbejdstilladelse.

Deler bekymring

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deler direktørens bekymring for, om Danmark for tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til landet.

Vi arbejder jævnligt med det spørgsmål, men Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blokerer for denne udvikling. Udenlandsk arbejdskraft er blevet synonymt med social dumping, desværre.

–              Et opsving, som det vi har lige nu, kan blive kørt af sporet på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft, fordi vores konkurrence svækkes, sagde Hjort Frederiksen og tilføjede, at det samtidig er utrolig svært at integrere ikke-uddannede fra lande, hvor befolkningerne har et lavt uddannelsesniveau.

–              Selv ufaglært arbejdskraft kræver i dag, at man har en vis indsigt, at man kan køre nogle maskiner og kan noget IT, sagde Hjort Frederiksen.

Vender Ikke hjem til Danmark

De radikales finans- og forsvarsordfører Martin Lidegaard betegnede det som en udfordring, at reglerne om familiesammenføring rammer både faglærte og ufaglærte.

Danskere, der tager ud, finder en kæreste i udlandet og efter nogle år gerne vil vende hjem, finder ud af, at de ikke kan vende hjem med kæreste eller familien. Her i valgkampen, hvor jeg er ude på gader og torve, har jeg fået flere henvendelser fra folk, der fortæller mig, at de har besluttet sig for ikke at vende hjem til Danmark som en konsekvens af denne lovgivning.

Vi skal overveje, om vi skal indføre samme regler, som alle andre EU-lande har, hvor man kan gifte sig med, hvem man vil og få sine børn og ægtefælle med hjem til Danmark, hvis man selv er dansk statsborger, sagde Martin Lidegaard.

Ingeniørmangel

Fra Knud E. Hansen blev der på mødet peget på behovet for igen at få en etableret en skibsingeniør-uddannelse i Danmark. Den blev afskaffet for en del år siden til trods for, at den maritime sektor mangler medarbejdere med denne uddannelse.

Vores største flaskehals i denne valgkamp er manglen på mennesker. Selv hvis vi finder penge til øget vækst, mangler vi mennesker, sagde Martin Lidegaard, der lovede at se nærmere på mulighederne for at etablere en ny skibsingeniøruddannelse.

Og så skal I tage at invitere socialdemokraterne og Dansk Folkeparti til et valgmøde, så I kan stille alle spørgsmålene om indvandreregler og lovgivning til dem, lød det samstemmende fra Lidegaard og Hjort Frederiksen.

 

Artikel af Kirsten Moth fra Helsingør Dagblad

 

Download artikel

X
Sign up for our newsletter